I mange ejerforeninger og andelsboligforeninger er der optaget fælleslån, fx til større vedligeholdelsesarbejder som tagudskiftning, facaderenovering eller nye vinduer. Som ejer af en bolig i foreningen hæfter du for en andel af dette lån – og i nogle tilfælde har du mulighed for at indfri din andel helt eller delvist.
Når du indfrier din andel, betaler du hele det resterende beløb på én gang, i stedet for at fortsætte med at betale via de løbende fællesudgifter. Det kan give dig lavere månedlige omkostninger og kan være en fordel ved salg, da køberen så overtager en bolig uden låneandel.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at indfrielsen udløser gebyrer – både fra banken og fra os som administrator.
Disse beløb betales af den enkelte beboer, der ønsker at indfri – ikke af foreningen som helhed.
- Du kontakter os med ønske om at indfri din andel af fælleslånet.
- Vi kontakter banken og indhenter en opgørelse over restgælden.
- Du modtager en samlet oversigt over beløb, betalingsoplysninger og relevante gebyrer.
- Når beløbet er betalt, informerer vi banken og opdaterer vores systemer, så din bolig fremgår som indfriet.
Hele processen tager som regel 5–10 hverdage, afhængigt af bankens svartider.
Bemærk: Ikke alle fælleslån kan indfries individuelt. Det afhænger af, hvordan lånet er opbygget. Vi undersøger det gerne for dig.
Såfremt du ønsker en beregning og opgørelse af restgælden pr. en given indfrielsesdato, men ikke ønsker eller ender med at indfri lånet, så opkræves der et administrations- og bankgebyr gebyr på samlet 1.000 kr. Dette er indeholdt i ovenstående gebyroversigt såfremt lånet indfries.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget eller har brug for hjælp til at indsende oplysninger.
📧 Skriv til os på kontakt@voresforening.dk (anbefalet)
📞 Ring til os på telefon +45 73 70 98 32
Telefonen har åbent mandag til torsdag fra kl. 10–15 og fredag fra kl. 10–14.
Husk at oplyse, hvilken forening du bor i, samt adressen på din bolig. Det gør det lettere for os at hjælpe dig hurtigt og effektivt.
Har du en andel i foreningens fælleslån? Så kan du én gang årligt bestille en rente- og restgældsopgørelse til brug for skattemæssigt fradrag.
Ved salg af en andelsbolig udarbejder vi både salgsaftale og nøgleoplysningsskema samt står for den økonomiske afregning mellem køber og sælger.