BG

Hvis du som ejer deltager i foreningens fælleslån – fx til renovering, vedligehold eller forbedringer af ejendommen – har du mulighed for at få skattemæssigt fradrag for renteudgifterne. Det kræver dog, at du selv indberetter oplysningerne til SKAT, da banken kun indberetter på foreningens CVR-nummer – ikke på den enkelte ejers CPR-nummer.

For at kunne dokumentere dine renteudgifter og din andel af restgælden, kan du bestille en årlig rente- og restgældsopgørelse hos os. Den udarbejdes med udgangspunkt i foreningens fælleslån og fordeles efter de gældende fordelingsprincipper (typisk efter fordelingstal).

Hvad bruger jeg opgørelsen til?

Opgørelsen giver dig overblik over:

  • Din personlige andel af årets renteudgifter
  • Din restgæld pr. 31. december
  • De oplysninger, du skal bruge til at indberette i rubrik 44 på din årsopgørelse

Det er vigtigt, at du selv foretager indberetningen, da SKAT ikke automatisk modtager data fra banken på din personlige profil.

Hvem kan bestille opgørelsen – og hvornår?

Opgørelsen kan bestilles én gang årligt, typisk fra slutningen af marts, når årsregnskabet for foreningen er udarbejdet. Du kan bestille opgørelsen ved at skrive til os – husk at oplyse, hvilken forening du bor i, din adresse og at det drejer sig om fælleslånet.

Det er kun relevant at bestille opgørelsen, hvis du deltager i fælleslånet. Er du i tvivl, så kontakt os – vi tjekker det gerne for dig.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Services

Der er så meget mere, vi kan hjælpe med...

Ved salg af en andelsbolig udarbejder vi både salgsaftale og nøgleoplysningsskema samt står for den økonomiske afregning mellem køber og sælger.

Har du lagt ud for noget på vegne af din forening? Så kan du nemt indsende dit udlæg digitalt og få beløbet refunderet.