
Foreningsvirke er skabt til de mennesker, der gør en forskel i deres forening. Dem, der frivilligt siger ja til en post i bestyrelsen – ikke fordi de har tid, men fordi de tager ansvar. Vi kender den virkelighed indefra, og netop derfor har vi valgt at dedikere os til at støtte jer. Vores mission er enkel: at gøre bestyrelsesarbejdet nemmere, mere overskueligt og mindre tidskrævende.
Vi bygger på mange års erfaring som både administratorer og tidligere bestyrelsesmedlemmer. Den viden har vi brugt til at udvikle en administrationsløsning, der passer til moderne foreninger og moderne frivillige.
Hos os får I én samlet løsning med fast pris, digital adgang til data og ærlig rådgivning hele vejen. Vi sørger for regnskab, opkrævning, medlemsadministration og alt det andet, der skal fungere – så I slipper for at bruge energi på det administrative.
Foreningsvirke er ikke bare en leverandør – vi er en samarbejdspartner. Vi tror på, at tillid skabes gennem klare aftaler, tilgængelighed og reel interesse for det arbejde, I laver.
Vi tager telefonen, vi svarer på spørgsmål, og vi rådgiver, når det er nødvendigt. Vi arbejder for jer, så I kan arbejde for fællesskabet. For når det bliver lettere at være bestyrelse, bliver det lettere at være forening.
Vi arbejder udelukkende med ejerforeninger, grundejerforeninger, andelsboligforeninger og haveforeninger – og kender til både jura, økonomi og hverdagen i bestyrelsen. Vores dugtige team uddanner sig løbende gennem Ejendom Danmarks EA-uddannelse, så vi altid er opdateret på lovgivning, praksis og god foreningsdrift.
Vi er startet i det små med en håndfuld foreninger, men er i dag vokset til at understøtte mere end 100 foreninger på tværs af hele landet. Vi vokser, fordi vi skaber værdi for foreningerne – og fordi vi aldrig glemmer, hvem vi arbejder for: de frivillige, der får fællesskabet til at fungere.
foreninger i administration
dygtige kolleger
2020
Foreningsvirke begynder som en lille digital administrationsløsning – skabt for at løse de udfordringer, vi selv stod med som frivillige i bestyrelser.
2021
Vi byder den første forening velkommen i administrationen. De er stadig kunder hos os i dag – og har været med på rejsen fra starten.
2022
Aarhus Universitet, Innovationsfonden og Grundfos støtter vores udvikling af en moderne, digital platform målrettet frivillige bestyrelser.
2023
Vi udvider vores service, så vi nu også kan hjælpe haveforeninger og andelsboligforeninger – med samme fokus på gennemsigtighed og digital adgang.
2025
Vi fusionerer med en lokal samarbejdspartner og skifter navn til Foreningsvirke – men vi holder fast i det, der hele tiden har drevet os: at gøre det lettere at være frivillig.
2024
Erfarne administratorer investerer i virksomheden og indtræder i bestyrelsen, hvilket styrker både vores rådgivning og organisation.
Vi hjælper foreninger over hele landet med at gøre bestyrelsesarbejdet lettere. Her er tre gode grunde til, at flere og flere vælger os som deres administrator.
Hos Foreningsvirke taler I med folk, der selv har siddet i bestyrelsen. Vi ved, hvordan det er at tage ansvar i en travl hverdag – og vi har bygget vores løsning, så den passer til jeres behov.
Ingen overraskelser, ingen skjulte gebyrer. Vores administrationspakke indeholder attraktive standardløsninger på alt det, I har brug for – og prisen er til at forstå. Det giver tryghed og ro i budgettet.
I får adgang til en digital platform, hvor I altid kan følge med. Samtidig har I en fast administrator, I kan ringe til – og som svarer, når I har brug for hjælp.
Administration af jeres forening behøver ikke at handle om bilag, bøvl og besvær. Spar tid og få tryghed ved en professionel partner til administration af jeres forening.