BG

Når du sælger din bolig, vil ejendomsmægleren som regel bede om et såkaldt mæglerskema – også kaldet en administratorbesvarelse. Det er et dokument, der indeholder vigtige oplysninger om ejerforeningen, økonomi, vedtægter og kommende vedligeholdelsesplaner. Det bruges til at informere køber og sikre, at handlen gennemføres korrekt.

Selvom det som udgangspunkt er ejendomsmægleren, der bestiller skemaet direkte hos os, oplever mange beboere, at mæglerne spørger dem, hvor det kan rekvireres. Derfor er det godt at vide, at skemaet kan bestilles digitalt via vores hjemmeside, og at alle praktiske oplysninger findes samlet her:

🔗 Bestil mæglerskema og læs mere

Vi anbefaler, at skemaet bestilles så tidligt i salgsprocessen som muligt – gerne samtidig med, at boligen bliver sat til salg. Dermed undgås unødig ventetid senere, fx i forbindelse med udarbejdelse af købsaftale.

Når vi har modtaget bestillingen, sørger vi for at udfylde skemaet med alle nødvendige oplysninger og returnere det direkte til ejendomsmægleren. I særlige tilfælde beder vi om bekræftelse fra den nuværende ejer eller bestyrelsen, før vi sender det.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Services

Der er så meget mere, vi kan hjælpe med...

Ved salg af en andelsbolig udarbejder vi både salgsaftale og nøgleoplysningsskema samt står for den økonomiske afregning mellem køber og sælger.

Har du lagt ud for noget på vegne af din forening? Så kan du nemt indsende dit udlæg digitalt og få beløbet refunderet.