7/10/2025

Jobopslag: Ejendomsadministrator til foreningsejendomme

Vil du være den faste sparringspartner for bestyrelserne i ejerforeninger, grundejerforeninger, haveforeninger og andelsboligforeninger

BG

Vil du være den faste sparringspartner for bestyrelserne i ejerforeninger, grundejerforeninger, haveforeninger og andelsboligforeninger – og hjælpe dem med at få styr på økonomien, overblikket og driften?

Så er du måske den nye ejendomsadministrator hos Foreningsvirke.

Et job med ansvar og mening

Som administrator hos Foreningsvirke bliver du bindeleddet mellem foreningernes bestyrelse, beboere, omverdenen og revisorer. Du får ansvar for din egen portefølje af foreninger og hjælper bestyrelserne med at træffe beslutninger på et solidt grundlag.

Du får en alsidig hverdag, hvor du

  • sikrer, at foreningens økonomi og budget hænger sammen
  • planlægger generalforsamlinger, laver materiale og følger op på beslutninger
  • håndterer løbende udgifter, betalinger og afstemninger sammen med vores controller
  • sørger for at bestyrelsen har de rette dokumenter, data og overblik
  • følger op på medlemmernes betalinger og kommunikerer klart, når der er spørgsmål
  • koordinerer praktiske opgaver som ind- og udflytninger og forbrugsregnskaber

Kort sagt – du får ansvaret for, at foreningerne fungerer, og at bestyrelserne kan bruge deres tid på det, de egentlig er valgt til.

En rolle i et stærkt fællesskab

Du bliver en del af et mindre og engageret team på 7 mand i Aarhus, hvor vi løfter i flok og deler viden på tværs. Vi arbejder struktureret, digitalt og med respekt for de frivillige, vi samarbejder med. Vi lægger vægt på kvalitet, ordentlighed og god dialog – både internt og eksternt.

Hvem er du

Du har enten erfaring som ejendomsadministrator eller mindst tre års erfaring fra en lignende rolle inden for økonomi eller administration. Du arbejder selvstændigt og systematisk, kan bevare overblikket og trives med at have mange kontaktflader.

Vi ser gerne, at du

  • kommunikerer klart og kan forklare komplekse ting på en enkel måde
  • har styr på tal og trives med struktur og deadlines
  • er nysgerrig på digitale løsninger og effektivt samarbejde
  • tager ejerskab for dine opgaver og følger dem helt til dørs

Har du ikke erfaring fra branchen, tilbyder vi målrettet oplæring og efteruddannelse, så du hurtigt bliver tryg i rollen.

Vi tilbyder

  • En fast portefølje, hvor du lærer foreningerne og bestyrelserne at kende
  • En rolle med reel indflydelse og stor variation i opgaverne
  • En moderne og digital arbejdsplads i Aarhus
  • Fleksibel arbejdstid og et uformelt miljø med dygtige kolleger
  • Løn efter kvalifikationer

Opstart og ansøgning

Opstart hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, så send dit CV og ansøgning til job@vores.io allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Kasper Frandsen40188336.

Foreningsvirke ikon for frivillighed i foreninger.

Er I klar til en lettere hverdag som frivillig bestyrelse?

Administration af jeres forening behøver ikke at handle om bilag, bøvl og besvær. Spar tid og få tryghed ved en professionel partner til administration af jeres forening.